~ / artikler / i-hverdagen
· 1 min.
Webringe: da hjemmesider holdt hinanden i hånden
Før søgemaskinerne blev gode, fandt man nye sider gennem webringe. Om en af internettets første måder at skabe netværk på – og dens comeback.
I internettets tidlige år var det svært at finde hjemmesider om et bestemt emne. Søgemaskinerne var langt fra så gode, som vi kender dem i dag, og mange sider blev lavet af privatpersoner. Løsningen var webringen – en ring af sider om samme emne, der linkede til hinanden.
Sådan virkede en webring
Hver side i ringen havde en lille navigationsboks, typisk nederst på siden, med links som:
- Forrige – den foregående side i ringen.
- Næste – den næste side.
- Tilfældig – en tilfældig side i ringen.
- Liste – en oversigt over alle sider.
Klikkede man "næste" nok gange, kom man hele vejen rundt og tilbage, hvor man startede. Deraf navnet.
Hvem lavede dem?
Webringe blev typisk styret af en person, der godkendte nye medlemmer, så ringen holdt sig til emnet. Der fandtes ringe om alt fra bestemte tv-serier og hobbyer til programmering og lokalområder. I slutningen af 1990'erne opstod også tjenester, der gjorde det let at oprette og administrere webringe.
Hvorfor forsvandt de?
Med bedre søgemaskiner, blogplatforme og senere sociale medier blev det lettere at finde indhold på andre måder. Mange ringe gik i stå, fordi medlemssider forsvandt, og "næste"-linket pegede ud i ingenting.
Comeback i det uafhængige web
I de senere år har webringe fået en renæssance blandt folk, der laver personlige hjemmesider uden reklamer og algoritmer. Tanken er den samme: at skabe forbindelser mellem sider med fælles interesser, så læserne kan opdage dem uden en mellemmand.
Vil du læse mere, har Wikipedia en artikel om webringe (på engelsk).
Netværk – dengang og nu
Webringen er et godt billede på, hvad et netværk er: punkter, der er forbundet, så man kan komme fra det ene til det andet. Det gælder også dit hjemmenetværk – læs mere i IP-adresser for begyndere og DNS forklaret.